08.01.2015

Opsummerende refleksionsindlæg

Jeg ønsker i denne blog at reflektere over anvendelse af blogværktøjet i min dagligdag. Dagligdagen har jeg beskrevet i den foregående blog. Refleksionerne er bygget på bogen ”E-Læring på web 2.0. af Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen. Samfundslitteratur. 2009”, og egne tanker med bogen som baggrund.

Når jeg på sigt skal arbejde med en online klasse, vil jeg antageligt anvende flipped classroom. Flipped classroom skal være et grundlæggende princip, og jeg kan godt forestille mig at anvende blog platformen til at understøtte denne proces. Mange af de processer, jeg afvikler i min analoge undervisning på klassen, skal således afvikles på blog platformen.

Jeg vil kunne starte med et oplæg og en kort intro, hvorefter de studerende selv kan studere derhjemme. Efterfølgende vil jeg oprette en blog, hvor det faglige indhold kan diskuteres og kommenteres - ligesom vi gør på den nuværende analoge klasse. Dette forhold behandles også i ”E-Læring på web 2.0”, som påpeger at diskussion og vidensopbygning også kan foregå i en online debat, blot med omvendt kronologi og uden mulighed for at følge en tråd.

Bloggen kan på samme måde som en diskussion på klassen styrke den faglige begrebsindlæring og dannelsesproces gennem sproget.  

I forbindelse med opgaveløsning og fremlægning kan jeg dele klassen op i fire og give dem fire blog platforme, hvorpå de skal vidensdele og løse opgaver. Herefter kan de studerende fremlægge de resultater, de kommer frem til på adobe connect for hele klassen. Det kan være en fordel for mig som underviser, når jeg kan følge med i og se helt ind i processen gennem den fortløbende blog. Så kan jeg se, hvis der er nogle studerende, der ikke er med og dermed kræver en ekstra indsats fra min side.

I forbindelse med opstartsopgaver kan jeg anvende en individuel blog. På denne individuelle blog kan afleveringerne foretages, da der er klokkeslæt på alle indlæg.

På den individuelle blog kan der også foretages vejledning ud fra den enkeltes behov og erfaringer.

Den individuelle blog skal være et trygt frirum, iht. ”E-Læring på web 2.0”, hvor den studerende kan komme med alle de tanker, der for den studerende er relevant.

Alt i alt kan jeg se at bloggen rummer mange muligheder og evt. kan fremme undervisningen på 

nogle punkter.  

Designe ændring

Jeg har ændret designet lidt for at gøre det visuelle udtryk mere imødekommende. Det oprindelige sorte udtryk var noget mørkt og dystert, og med det nye udtryk håber jeg, at læseren får en oplevelse af, at der er en venlig og afslappet stemning med lyse og dussede farver. Grafisk er bøger et symbol, der understreger, at jeg arbejder ud fra eksisterende litteratur, og at bloggen er et seriøst stykke værktøj.

Jeg har tilføjet et søgefelt for at fremme anvendeligheden af bloggen for de læsere,  der søger noget særligt.

Bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj

På de tidligere omtalte parallelklasser arbejder jeg nu med flipped classroom, på den måde at de får en kort intro til noget nyt materiale i slutningen af en lektion, hvorefter de selv skal studere og bruge tiden hjemme på at tilegne sig det nye materiale/emne. Et nyt emne har tit en hvis ”inkubationstid”, og med ”inkubationstid” mener jeg i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at tilegne sig emnet i små bidder, der løbende skal behandles. Måske ryster det nye materiale noget af den eksisterende viden, og så kræver det en ny gennemlæsning og nogle nye små bidder af det nye materiale. Dette er en tidskrævende proces, når det nye materiale skal forstås og bearbejdes ud fra egne erfaringer.

 

På klassen, i den efterfølgende lektion, vil jeg starte en diskussion op, med nogle forberedte spørgsmål eller billeder, der skal danne grundlag for diskussionen. Jeg står rent fysisk nede i klassen og ikke oppe ved tavlen, for at understrege at dette er noget, vi er fælles om at frembringe. Jeg udøver dog klasseledelse i og med at jeg spørger og derved styrer diskussionen løbende. Ved at gribe emnerne i luften kommer vi ofte langt omkring og får arbejdet med emnet på mange niveauer. Jeg bestræber mig altid på at anskueliggøre, at de studerende ikke skal gøre noget, fordi jeg siger det, men fordi de skal bruge det i deres virke fremover. Gennem diskussionen prøver jeg at introducere de studerende til det faglige sprog med de specifikke termer og begreber, således at dannelseselementet kan blive styrket gennem sprogdannelsen.

Jeg deler ofte klassen op i fire (på bedste spejdermanér, - du er nr. 1 og du er nr 2. osv.) og beder de studerende om at fremlægge opgaver i emnet. Disse opgaver skal de løse i fællesskab og får derved tid til vidensdeling. Alle opgaver skal løses, men det er kun en af de fire opgaver, de skal præsentere på tavlen. Jeg lægger på dette tidspunkt meget vægt på metode og grundlag for opgaveløsningen, frem for resultatet.

For at sikre en løbende evaluering og tilbagemelding til mig, har jeg indført at alle mine lektionsblokke (to eller fire lektioner) starter med en opstartsopgave. Denne opstartsopgave er forberedt på forhånd og præsenteres når lektionen starter. Efter 30 min. afsluttes opgaven, ved at jeg indsamler opgaverne i papirform. Udover at give mig løbende standpunkter og rutine for den studerende, anvender jeg også opgaverne til af føre fravær efter. I disse opstartsopgaver kontrollerer jeg løbende resultatet.

Næsten alle lektioner afsluttes med personlig vejledning, hvor jeg sidder i klassen og de studerende frit kan komme og spørge i en form for frirum. Her findes der ikke dumme spørgsmål, det er kun mig, der kan give et dumt svar.

Bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj

Jeg underviser som før nævnt i varmetab gennem klimaskærmen, og i den forbindelse har jeg prøvet flere didaktiske principper af. Til at starte med tænkte jeg, det var vigtigt at forklare alt på en meget deduktiv måde, så jeg vidste, at jeg havde været det hele igennem. Som ny underviser gav det mig en god ro, og jeg glædede mig til den interne evaluering, hvor jeg kunne se mine studerende anvende de færdigheder jeg minutiøst havde gennemgået for dem. Det viste sig hurtigt, at der ikke var mange, der kunne anvende end sige huske noget af det, jeg vidste jeg havde gennemgået for dem. Jeg begyndte derfor at søge didaktisk efteruddannelse, og glæder mig dagligt over de værktøjer, jeg allerede har tilegnet mig. Lige nu afvikler jeg det samme fag i to parallelklasser - en dansk og en international klasse. Jeg forsøger at tilpasse undervisningen til klassen på dagen men også at holde undervisningen næsten parallel.

Jeg arbejder mere induktivt og prøver aktivt at udøve klasseledelse (Mads Hermansen) ved at styre processen og hele tiden knytte an til den forforståelse de studerende kommer med.

For at understøtte dannelse og uddannelse af de studerende forsøger jeg at arbejde på mange niveauer i erkendelse af at ”alt hænger sammen med alt”(citat fra Hermansens blog http://www.madshermansen.dk/)

Bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj

Jeg underviser på UCN energi og miljø, og den undervisning jeg afvikler i øjeblikket er forståelse og færdigheder omkring varmetab gennem klimaskærmen for et hold 1. semesters energiteknologer.

Energiteknologerne har fire semestre og kan nu få en overbygning der hedder Energi manager som svarer til et bachelorniveau.

I dette fag jeg underviser i i øjeblikket, kaldet varmetab, kræves der en grundlæggende forståelse af bygningsfysikken og byggeteknikken, samt en forståelse af U-værdier og linjetab. Dette kan være vanskeligt stof, og det tager derfor tid, før end de studerende kommer med min yndlingssætning: ”er det bare det? ” hvortil jeg må svare: ”ja!”. Det kræver altså en del hårdt arbejde at blive i stand til at finde og anvende U-værdier og linjetab i en varmetabsberegning.  

Vi har i gruppe 2 valgt at anvende hver vores blog til at dele vores teoretiske og praktiske oplevelser i forbindelse med læsning af bogen Læringens univers / Mads Hermansen.